Hyggelig og effektiv arbejdsdag i klubhuset

21. september 2024 20:20 , af Jeppe Skovbakke Juhl

Tak til alle jer, der kunne være med til at gøre arbejdsdagen i klubhuset lige så hyggelig, som den var effektiv. Der blev skuret, boret, hamret og vasket. Hold da op, hvor kan vi nå meget når vi løfter i flok. Bo havde det store overblik, og trods den lange to-do liste, kom vi i mål på bare 2,5 timer.

Og tak til alle jer der kommer i klubben, for ved fælles hjælp at sørge for at huset altid er et rart sted at komme. Det er jo det nemmeste i hele verden, når vi holder orden og passer godt på det.