Kajakskole - Weekendkursus

Vores weekend kursus slut maj eller start juni er et intensivt og sjovt program, hvor du modtager undervisning af vores erfarne instruktører, og herefter træner vi en gang om ugen resten af sommeren.

Torsdag-ro-med træningsaftener

Vi har et træningsprogram, der kræver, at du deltager de fleste træningsaftener, for at du kan blive 'frigivet' sidst på sommeren - dvs. kan få lov til at tage ud på egen hånd uden ledsagelse af instruktører eller frigivede roere.

Bemærk: For at blive frigivet skal du bl.a. bestå en svømmeprøve.

For kajakroere er kravet, at du skal kunne svømme 600 meter i havvand. Prøven aflægges i løbet af sommeren ved østmolen ud fra GRK's klubhus.

 

Praktiske Oplysninger

Ved tilmelding til årets ro- / kajakskole indmelder du dig samtidig i Gilleleje Ro- og Kajakklub, og skal således betale prisen for skolen plus 1 års kontingent, i alt 2.500 kr..

Hold øje med denne side, hvor vi i starten af april tilføjer en tilmeldingsformular til årets ro- og kajakskoler.

Vi kræver, for at du kan deltage i GRK Kajakskole, at du har en våddragt (f.eks. en Long John i 3 mm neopren) og et par sko, der kan tåle at komme i vand (neoprensko eller et par kondisko). Vest og øvrigt sikkerhedsudstyr låner du af klubben.

Interesse for GRK's kajakskole 2025
Du kan skrive dig på denne liste, så kontakter vi dig når vi ved hvornår vi afholder kajakskole 2025 -->  GRK Kajakskole  2025

Andet

Har du spørgsmål vedrørende ro- eller kajakskolen, kan du henvende dig til en af nedenstående kontaktpersoner:

Kajakskole: Charlotte Sørensen, tlf. 28 79 44 95, e-mail charlotteoglars@hotmail.com

For god orden skyld må vi oplyse, at der kan forekomme ventetid på optagelse på skolerne.