Sådan bliver du medlem i GRK?Hos GRK har vi at stærkt fællesskabet omkring roning og kajakroning.
Derfor glæder vi os meget til at byde dig velkommen ind i vores fællesskab, hvor alle deltager aktivt i klubbens liv og er en del af at pleje og passe vores allesammens ro- eller kajakmiljø.
Grundet tidligere henvendelser vil vi tilføje, at vores faciliteter er til for klubbens ro- og kajakaktiviteter – derfor er det ikke muligt at blive medlem alene med henblik på for eksempel at benytte faciliteterne til open water svømning eller til at få direkte adgang til Gilleleje Vinterbadere (altså udenom deres venteliste).
Ønsker du at blive vinterbader kan ud kontakte Gilleleje Vinterbadere, https://www.gillelejevintersvoemmere.dk/
Alle nye medlemmer, der ikke har roerfaring, starter på vores roskole og kajakskole, se nedenfor.
GRK afholder skoleforløb i slutningen af maj eller starten af juni måned.
Hvis du allerede kan ro og er frigivet fra en anden ro- eller kajakklub tilsluttet DFfR eller DKF, skal du blot rette henvendelse til ro- eller kajakchefen via kontaktformularen --> her
Vi forbeholder os ret til at tjekke dine færdigheder, før vi accepterer din indmeldelse.
I roafdelingen har vi plads til nye medlemmer i alle aldre. Uanset om du er 30 eller 70 tilbyder vi god motion, masser af dejlige timer på vandet, smuk natur og godt samvær. Roafdelingen råder over en fin bådpark, både med traditionelle inriggere og coastalbåde, som er en nyere og meget populær bådtype.
Klubben tilbyder en lang række aktiviteter indenfor sports- og motionsroning. Når du starter vil du få en grundig oplæring i roteknik og sikkerhed på vores roaftener. Om vinteren holder vi formen vedlige på vores romaskiner med træning på eroning.dk.
Læs mere her --> roskole
Du er velkommen til at kontakte vores rochef via kontaktformularen --> her
Du modtager undervisning af vores erfarne instruktører, og herefter træner vi en gang om ugen resten af sommeren.
Læs mere her --> kajakskole
Du kan også kontakte vores kajakchef via kontaktformularen --> her
Alm. GRK medlem: 1.500 kr.
Roskole: 500 kr.
kajakskole: 1.000 kr.
GRK som 2. klub: 750 kr.
Passive medlemmer: 100 kr.
1 voksen + børn: 1.700 kr.
2 voksne + børn: 3.200 kr.